Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om os

Om børnehaven:

Børnehaven Emilie blev oprettet den 01.08.97. I maj 2010 gennemgik børnehaven en om- og tilbygning. Børnetallet er svingende gennem året, men med færre børn i efteråret og flere børn i forårsperioden. Vi har i gennemsnit 70 børn.

Børnehave Emilie består af 3 grupper: Myrer, Græshopper og Mariehøns. 

En gruppe (myrerne) er indslusningsgruppe for 2.9-årige. Her kan de stille og roligt med faste voksne og overskuelige rammer vænne sig til at gå i børnehave. Børnene flytter gruppe, når de er ”klar” til det, og når der er plads. De bliver oftest flyttet sammen med venner. Der er to grupper med børn fra knap 3,5 år til 6 år (græshopper og mariehøns) disse grupper er aldersintegreret. 

For at sikre barnet alderssvarende udfordringer etablerer vi i perioder grupper på tværs. Ved sammensætning af grupperne kan vi f.eks. tage højde for alder, køn, udviklingstrin, interesser og udvikling af specielle kompetencer. Eks. ses ved sammensætning af de ældste børn, hvilket sker i det sidste halve år af børnenes tid i Emilie. Her bestemmer børnene via en demokratisk proces navnet på den nye gruppe. For at imødekomme de nye overgange børnene vil opleve tilrettelægger vi bl.a. vores pædagogiske læringsmiljø ud fra ”Handleplan for det professionelle samarbejde om overgange i et barns liv”, hvor de bl.a. møder deres nye klassekammerater, lærer, og besøger sfo`en.

 

Hvad kendetegner vores børnehave:

I Emilie ser vi det enkelte barn, og gennem en positiv tilgang gives barnet udfordringer det kan mestre og får på den vis succesoplevelser. “Hvis jeg tror jeg kan, så kan jeg” er en sætning, vi bruger. 

Barnets perspektiv er vigtigt. Vi sætter ord på følelser og giver alle mulighed for at komme til orde.
Dokumentation er essentiel i det pædagogiske arbejde i Emilie. Alle børn skal kunne se sig selv i børnehaven som en del af deres identitetsdannelse.
Vi vægter fællesskab højt - både fællesskabet i hele børnehaven og i mindre grupper.

I Emilie er de voksne rollemodeller. Vi italesætter, hvordan vi kan hjælpe hinanden, så alle er glade for at gå i børnehave. Her arbejder vi også med ‘børn hjælper børn’. Vi er opmærksomme på vigtigheden af øjenkontakt, når børnene fortæller os noget. 
 De voksne i Emilie anerkender børnenes aktuelle følelser, og sætter ord på hvis/når det er svært for barnet selv at gøre det. Det er okay at være både glad, sur, ked af det…
Vi holder de fleste dage samling i grupperne. Her har alle børn mulighed for at give deres mening til kende og blive hørt. Vi øver at være i centrum og samtidig lytte til andre.
Vi undrer os sammen med børnene over nye fund og oplevelser -  f.eks snegle de har fundet på legepladsen.
Vores dokumentation hænger i børnehøjde, så det er tilgængeligt for børnene så de for sig selv eller sammen med venner/forældre/pædagoger kan se sig selv i børnehaven og dens fællesskaber. 

I legen er der plads til at børnenes spontane og selvorganiserede lege kan udfolde sig. Vi pædagoger har fokus på, at børnene får den respekt og anerkendelse til, at legen får de bedste rammer.  

 

Børnehavens nærmiljø:

Børnehaven ligger i Bagterp området. Tæt på skolen, hal/sportsplads og skoven. Vi har et tæt samarbejde med skolen. (førskolebørnene er på besøg på skolen og SFO før skolestart) Sportspladsen bliver brugt til f.eks. en fodboldkamp eller som ekstra sted til bevægelses lege osv. Vi er tit i skoven, hvor vi leger, løber op ned af bakkerne, ser måske et egern og får snakket om, hvad vi kan finde i skoven (naturfænomener).

 

Hvordan og med hvem samarbejder vi:

Tværfagligt samarbejde handler om, at alle faggrupper indenfor børne- og undervisningsområdet får et naturligt og professionelt samarbejde på tværs af fagspecialer. Det betyder i praksis, at alle medarbejdere skal have kendskab til hinandens arbejdsområder viden om tværfaglige samarbejdsmuligheder. I det tværfaglige samarbejde skabes der fælles forståelse og fælles løsninger på tværs af familier og en række medarbejdere, som har forskellige faglige udgangspunkter – fx lærer, pædagogisk personale, PPR-medarbejdere, sundhedsplejersker og socialrådgivere. Familierne skal opleve et samarbejde, der betyder, at de får den støtte og hjælp, de har brug for hele vejen igennem.

 

Hverdagen:

Morgenåbning herunder morgenmad (6.30-7.15) samt eftermiddagslukning foregår i køkken/fællesrum. Hver dag holder vi samling. Vi gør meget ud af at lytte til den enkelte, og lære de andre børn at lytte. Udgangspunktet for emnet er ofte kommet fra børnene eller oplevelser de har haft. F.eks. Sang, rytmik, eventyr (sproglig- social- og personlig udvikling).

 

Mad og måltider:

Vi har pt. Ikke frokostordning. Forældrene vælger hvert andet år om de ønsker frokostordning eller ej. Vi tilbyder morgenmad (6:30 - 7.15) havregryn eller havrefras. Derudover medbringer børnene madpakker til vores andre måltider.

Vi spiser kl. 9.00 (ni mad) igen ca. klokken 11 (stor madpakke) og kl. 14. (klokken to mad) Til alle vores måltider serverer vi vand. Vi spiser i små grupper stue vis. Måltiderne nydes i en hyggelig atmosfære. Almindelig bordskik forventes. Vi har små farvet skåle på bordet, som børnene selv sorterer deres affald i. Den voksne sidder med ved bordet.

 

Indretning i børnehaven ude og inde:

Børnehaven både ude og inde- indrettes således, at den fungerer som den "3. pædagog", med mulighed for:

  • Uforstyrret leg
  • Plads til både stille og vild leg
  • Afgrænset legeområder
  • At blive inspireret
  • At barnet ser sine egne spor- dokumentation i børnehøjde
  • Udfordringer for alle aldersgrupper

 

Følg os på facebook https://www.facebook.com/B%C3%B8rnehaven-Emilie-Hj%C3%B8rring-187386608…